Quick links
Kære virksomhed,
Overvejer du, er i gang med, eller har du allerede et samarbejde med en lærling? Vores FAQ-side er her for at hjælpe dig på alle stadier i processen med en lærling, fra de grundlæggende til de specifikke aspekter. Vi har organiseret FAQ’en i hovedkategorier for at lette din søgen efter svar og tilbyder også dybdegående indblik i specifikke uddannelser.
Udforsk vores omfattende FAQ for at sikre et effektivt og givende samarbejde med en lærling, og husk, at uddanne den næste generation er en investering i vores fælles fremtid. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via feedback-linket.
Er der spørgsmål du ikke kan finde svar på, så kontakt os gerne ved at klikke linket Feedback øverst på siden.
Rigtig god læselyst!
Med venlig hilsen, EUC Sjælland.
TLF: 55753300
email: eucsj@eucsj.dk
Postadresse:
EUC Sjælland
Jagtvej 2, 4700 Næstved
Før skoleophold:
Du skal have fat i en kontaktlærer på det fag du arbejde i, eller du kan kontakte vores skoleoplæringscenter.
Du kan finde de relevante oplysninger på dette link! https://arbejdsgiver.elevplads.dk/vidensbank/bliv-godkendt-som-praktiksted/
Du kan finde disse oplysninger på dette link! Uddannelsesaftaler
Der er to metoder til indgåelse af en uddannelsesaftale: Digital uddannelsesaftale og udfyldelse af fysiske blanketter. Du kan finde den digitale uddannelsesaftale her! Link
Du kan også kontakte en af vores medarbejdere. Er det murer så kontakt Anette Krogh Petersen anpe@eucsj.dk – 25 23 57 01, er det Struktør så kontakt Heidi
Warnez hewa@eucsj.dk +45 25 23 57 00, er det vejgods eller lager så kontakt Charlotte Amalie Sonne Hansen chah@eucsj.dk +45 25 23 58 25. Alt andet er Lotte Andersen loan@eucsj.dk +45 25 23 57 51
En kort aftale skal omfatte mindst én skoleperiode og en praktikperiode. En kort aftale er en mulighed for den virksomhed, der ikke kan eller ønsker at binde sig for et helt uddannelsesforløb fra starten.
Nej det kan i ikke. I skal bruge Undervisningsministeriets godkendte formular, som i kan finde har! Uddannelsesaftaler
Som virksomhed kan du se det på lærepladsen.dk og som elev kan du se det på studie+
Det skal fremgå af uddannelsesaftalen, hvilken overenskomst der gælder for uddannelsesforholdet. Der skal udbetales løn under hele aftaleperioden, også når eleven eller lærlingen er på skoleophold, hvor virksomheden får refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
For at ændre datoen for et skoleophold, som din lærling er indkaldt til, skal du normalt henvende dig til den relevante erhvervsskole eller uddannelsesinstitution, som har sendt indkaldelsen. Ofte vil det være skolens administration eller den studievejleder, der håndterer sådanne anmodninger.
Du kan også kontakte den lokale erhvervsskolenævn eller praktikpladskonsulent, hvis du har brug for yderligere vejledning eller hjælp. Sørg for at have oplysninger som lærlingens navn, cpr-nummer, og den aktuelle indkaldelsesdato klar, når du kontakter dem.
Hvis din lærling er blevet syg i en længere periode, skal uddannelseskontrakten normalt forlænges, hvis sygefraværet har været så langvarigt, at lærlingen ikke kan nå at fuldføre uddannelsen inden for den oprindelige kontraktperiode.
Hvis lærlingen har været syg i mere end 10% af den samlede uddannelsestid. For at forlænge kontrakten, bør du kontakte den relevante erhvervsskole eller den faglige organisation, der administrerer uddannelsesaftalen.
Det er også en god idé at informere det faglige udvalg eller den instans, der har godkendt uddannelsesaftalen, om situationen, så de kan guide dig i den præcise proces for at forlænge kontrakten korrekt. Husk at have dokumentation for sygdomsperioden klar, når du ansøger om forlængelse.
For at forberede din lærling bedst muligt inden det næste skoleophold, er det vigtigt at fokusere på de praktiske og teoretiske færdigheder, der supplerer det, de lærer på skolen. Her er nogle generelle retningslinjer, du kan følge:
1. Faglige færdigheder
Gennemgå emner fra forrige skoleophold: Giv lærlingen mulighed for at repetere og styrke de færdigheder, de har lært på skolen. Dette vil skabe en stærkere sammenhæng mellem teori og praksis.
Forståelse af værktøjer og maskiner: Sørg for, at lærlingen er fortrolig med de værktøjer og maskiner, der bliver brugt i din virksomhed. Giv dem praktiske opgaver, der hjælper med at udvikle deres tekniske forståelse.
Arbejdsmiljø og sikkerhed: En grundlæggende forståelse af sikkerhedsregler og -procedurer er afgørende. Gennemgå virksomhedens sikkerhedspolitikker, og lad lærlingen deltage i sikkerhedstræning.
Specifikke opgaver i faget: Hvis din branche kræver særlige opgaver eller teknikker, bør lærlingen få mulighed for at lære og øve sig i dem, så de kan bruge dem i praksis.
2. Personlige og arbejdsmæssige kompetencer
Selvstændighed og ansvar: Giv lærlingen mulighed for at arbejde mere selvstændigt, så de lærer at tage ansvar for egne opgaver. Dette vil hjælpe med at opbygge deres selvtillid og arbejdsdisciplin.
Tidsstyring: Lær din lærling at prioritere opgaver og holde sig inden for tidsfrister. Det er vigtigt, at de får en forståelse for tidsstyring og effektiv planlægning.
Samarbejde og kommunikation: Fokuser på at udvikle lærlingens evne til at samarbejde med kolleger og kommunikere klart, både mundtligt og skriftligt.
3. Specifikke emner fra skoleplanen
Gennemgå det kommende skoleopholds pensum: Hvis du har adgang til skoleplanen for næste skoleperiode, kan du tilpasse oplæringen til de emner, der vil blive dækket, så lærlingen er godt forberedt.
Teoretisk viden: Hvis der er komplekse teoretiske emner, som lærlingen skal lære, kan du hjælpe med at introducere eller uddybe dem inden skoleopholdet.
4. Praktisk erfaring
Reelle arbejdsopgaver: Giv lærlingen ansvar for konkrete projekter eller opgaver, der giver dem mulighed for at omsætte deres viden til praksis.
Opgaver, der matcher skolepensum: Hvis du ved, hvad der vil blive undervist i, kan du planlægge arbejdsopgaver, der matcher disse områder.
At skræddersy lærlingens oplæring til deres fagområde og niveau vil sikre, at de får maksimalt udbytte af både deres oplæring og skoleophold.
Påbygning er en mulighed i det danske erhvervsuddannelsessystem, hvor en lærling kan vælge at forlænge sin uddannelse med ekstra undervisning og/eller praktik, så de opnår yderligere kompetencer eller kvalifikationer. Dette kan ske i forskellige sammenhænge, afhængigt af hvilken erhvervsuddannelse lærlingen er i gang med.
Her er en generel oversigt over, hvordan påbygning kan foregå:
Identifikation af behov: Først og fremmest identificeres der, om der er behov eller ønske om påbygning. Dette kan ske i samarbejde mellem lærlingen, virksomheden og erhvervsskolen. Behovet kan opstå, hvis lærlingen har brug for ekstra kvalifikationer, eller hvis virksomheden ønsker at uddanne lærlingen yderligere for at dække specifikke opgaver.
Ansøgning om påbygning: Når behovet er identificeret, skal der ansøges om påbygning. Dette foregår normalt ved at kontakte erhvervsskolen, der vil hjælpe med at udforme en plan for påbygningen. Ansøgningen skal godkendes af det faglige udvalg, der har ansvar for den pågældende uddannelse.
Tilrettelæggelse af undervisning: Erhvervsskolen tilrettelægger den ekstra undervisning, som kan bestå af både teoretiske og praktiske fag. Påbygningen kan også indebære ekstra praktik i virksomheden. Skolen og virksomheden samarbejder om at sikre, at undervisningen er relevant og opfylder de nødvendige krav.
Opdatering af uddannelsesaftale: Uddannelsesaftalen skal opdateres for at reflektere den forlængede uddannelsestid, hvis påbygningen indebærer ekstra undervisning og praktik, der forlænger den samlede uddannelsestid. Dette kræver en formel forlængelse af kontrakten, som skal godkendes af alle parter.
Gennemførelse og evaluering: Når påbygningen er gennemført, evalueres resultatet af lærlingen, erhvervsskolen og virksomheden. Hvis det har været nødvendigt med en forlængelse af uddannelsestiden, vil lærlingen derefter fortsætte sin uddannelse frem til afslutning.
Påbygning giver lærlingen mulighed for at styrke sine kompetencer og øge sine karrieremuligheder inden for det valgte fagområde.
Du kan finde overenskomsten for din lærling på flere forskellige måder, afhængigt af den branche, du arbejder i. Her er nogle steder, hvor du kan finde den relevante overenskomst:
1. Fagforeningens hjemmeside
De fleste fagforeninger har overenskomster tilgængelige på deres hjemmesider. Afhængig af din branche kan lærlingen være omfattet af en specifik overenskomst. Nogle af de store fagforeninger, der håndterer lærlinge, inkluderer:
3F (Fagligt Fælles Forbund): Dækker mange håndværksfag som tømrer, murer, VVS’er osv.
HK: For administrative lærlinge inden for kontor og detailhandel.
Dansk Metal: For lærlinge inden for metalindustrien.
FOA: For lærlinge i den offentlige sektor, såsom sundheds- og omsorgssektoren.
Dansk El-Forbund (DEF): For elektrikere og lignende fag.
Tjek den relevante fagforenings hjemmeside under sektionen om overenskomster.
2. Arbejdsgiverforeningen
Arbejdsgiverforeninger har også information om de overenskomster, der gælder for lærlinge. Eksempler på arbejdsgiverforeninger inkluderer:
Dansk Industri (DI)
Dansk Byggeri
HORESTA (for hotel- og restaurationsbranchen)
Dansk Erhverv
Gå ind på din brancheorganisation eller arbejdsgiverforenings hjemmeside og søg efter overenskomster eller kontakt dem direkte.
3. Virksomhedens HR-afdeling
Hvis din virksomhed er en del af en overenskomst, vil din HR-afdeling typisk have en kopi af overenskomsten for lærlinge. De kan hjælpe med at give dig adgang til den gældende overenskomst og forklare specifikke regler og vilkår for lærlingen.
4. Uddannelsesstedet
I nogle tilfælde kan skoler eller erhvervsuddannelsesinstitutioner også hjælpe med at finde den relevante overenskomst, da de arbejder tæt sammen med lærlingens branche og faglige udvalg.
5. Det Faglige Udvalg
Hvert fag har et fagligt udvalg, der fastsætter retningslinjer for lærlingeuddannelser. Det faglige udvalg kan ofte også give information om overenskomster og regler for lærlinge i faget.
Hvis du ikke er sikker på, hvilken overenskomst der gælder for din lærling, kan du starte med at tjekke de fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, der dækker din branche.
Voksenlærlingetilskud er en økonomisk støtte, der gives til arbejdsgivere, der ansætter voksenlærlinge, det vil sige lærlinge over 25 år. Formålet med tilskuddet er at fremme ansættelsen af voksne i lærlingeforløb, så flere får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse og styrke deres faglige kompetencer, også senere i livet.
Vigtigste punkter om voksenlærlingetilskud:
Alder: Tilskuddet gælder for lærlinge, der er 25 år eller ældre, når de starter deres uddannelsesaftale.
Tilskud for erhvervsuddannelser: Det kan gives til erhvervsuddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft eller til brancher, hvor der er særligt behov for faglært arbejdskraft.
Betingelser for tilskud:
Voksenlærlingen skal enten være ledig eller i beskæftigelse, men kriterierne varierer: For ledige: Hvis lærlingen har været ledig i længere tid (oftest 2-6 måneder), kan arbejdsgiveren modtage tilskud fra starten af uddannelsesaftalen.
For beskæftigede: Tilskud kan være muligt, hvis den beskæftigede lærling har arbejdet i en sektor uden for det nye fagområde eller ikke har en erhvervsuddannelse i forvejen.
Tilskuddets størrelse: Størrelsen på tilskuddet varierer efter forskellige faktorer, såsom uddannelsens længde og den region, hvor virksomheden ligger. Dog kan arbejdsgivere normalt modtage et tilskud på op til 40 kroner i timen for lærlingens arbejdstid.
Varighed: Tilskuddet kan ydes i op til 2 år, men det afhænger af, hvilken uddannelse lærlingen er i gang med, og om der er tale om en mangeluddannelse.
Ansøgningsproces: Arbejdsgiveren skal normalt søge om tilskuddet gennem jobcentret i den kommune, hvor lærlingen er tilmeldt, eller via STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).
Fokus på mangeluddannelser: Der gives særligt fokus på erhvervsuddannelser inden for brancher, hvor der er stor efterspørgsel på arbejdskraft, fx håndværksfag, bygge- og anlægssektoren, sundhedssektoren m.fl.
Eksempler på situationer, hvor voksenlærlingetilskud kan være relevant:
En person over 25, der har været ledig og gerne vil omskoles til et nyt fag via en erhvervsuddannelse.
En voksen, som ikke tidligere har afsluttet en erhvervsuddannelse, og som vil tage en læreplads i et fag med mangel på arbejdskraft.
For at finde ud af, om din virksomhed og din lærling er berettiget til voksenlærlingetilskud, kan du kontakte det lokale jobcenter eller undersøge mulighederne gennem STAR.
Antallet af skoleophold i en erhvervsuddannelse afhænger af flere faktorer, herunder den specifikke uddannelse, lærlingens baggrund, og uddannelsens varighed.
Generelle retningslinjer for skoleophold:
Grundforløb:
For mange erhvervsuddannelser starter man med et grundforløb, der varer typisk 20 uger.
Der er to grundforløb:
Grundforløb 1 (GF1): For unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.
Grundforløb 2 (GF2): For voksne eller unge, der allerede har afsluttet GF1 eller har erhvervserfaring.
Hovedforløb:
Efter grundforløbet kommer hovedforløbet, som består af en kombination af skoleophold og praktikperioder. Antallet af skoleophold i hovedforløbet varierer meget afhængigt af den valgte uddannelse.
Typisk vil der være 3-5 skoleophold under hovedforløbet, som kan vare fra få uger til flere måneder pr. ophold.
Varighed:
Den samlede varighed af skoleopholdene i hovedforløbet udgør ofte omkring 20-40% af den samlede uddannelsestid. Resten af tiden er lærlingen i praktik hos virksomheden.
Uddannelser, der varer i alt 3-4 år, kan have skoleophold fordelt over hele uddannelsen.
Specifik uddannelse:
Antallet af skoleophold afhænger dog primært af hvilken erhvervsuddannelse, lærlingen er i gang med. For eksempel:
Tømreruddannelsen kan have omkring 5 skoleophold spredt over uddannelsens hovedforløb.
Kontoruddannelser kan have færre, men længerevarende skoleophold, der dækker bredere emner som administration, økonomi eller IT.
Sosu-uddannelser kan have flere kortere skoleperioder, da de typisk kombinerer teori og praksis løbende.
Hvordan finder du præcise oplysninger:
Tjek uddannelsens uddannelsesordning på den relevante erhvervsskole eller på uddannelsesguiden.dk. Her vil du kunne se det nøjagtige antal skoleophold og deres længde.
Du kan også spørge lærlingens vejleder eller praktikpladsansvarlige for at få en specifik uddannelsesplan.
Så antallet af skoleophold varierer, men du kan forvente mellem 3 og 5 skoleophold under hovedforløbet i de fleste erhvervsuddannelser.
Under skoleophold:
Ja, som arbejdsgiver kan du følge med i din lærlinges fravær, mens de er på skole. Der er flere måder, hvorpå du kan holde øje med lærlingens fremmøde og fravær i løbet af skoleperioderne:
1. Kontakt til erhvervsskolen
Mange erhvervsskoler har et tæt samarbejde med arbejdsgivere om lærlingenes uddannelsesforløb. Du kan kontakte skolen direkte for at få oplysninger om lærlingens fravær eller andre vigtige opdateringer om deres fremmøde.
Skolen kan informere dig, hvis lærlingen har for meget fravær, eller hvis der opstår andre problemer under skoleopholdet.
2. Praktikportalen
Nogle erhvervsskoler og fag anvender en digital platform som Praktikportalen, hvor både arbejdsgiver og skole kan følge med i lærlingens fremmøde, resultater og generelle status. Det kan være en god idé at spørge skolen, om de bruger sådan en platform, og hvordan du kan få adgang til den.
3. AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)
Hvis du modtager tilskud fra AUB for lærlingen, kan arbejdsgivere i nogle tilfælde få besked om lærlingens fravær, da det kan påvirke berettigelsen til tilskuddet. Det er derfor i din interesse at følge med i fraværet for at sikre, at lærlingen overholder reglerne.
4. Lærlingens ansvar
Det kan være en god idé at aftale med lærlingen, at de selv informerer dig om deres fremmøde og eventuelt fravær under skoleopholdene. På den måde kan du også holde dig opdateret direkte fra lærlingen og opfordre til åben dialog om deres uddannelse.
5. Fraværsrapporter fra skolen
Mange skoler sender periodiske fraværsrapporter eller statusopdateringer til arbejdsgiveren, så du får besked om lærlingens fremmøde og fravær. Dette kan hjælpe dig med at følge med i lærlingens engagement under skoleopholdet.
Ved at bruge en kombination af disse metoder kan du sikre, at du har et klart billede af din lærlinges fravær og indsats på skolen. Det er vigtigt at være opmærksom, da for meget fravær kan påvirke lærlingens uddannelse og arbejdsgiverens tilskud.
For at se, hvad der undervises i under de enkelte skoleophold i din lærlinges uddannelse, er der flere kilder, du kan bruge. Disse giver dig et klart billede af undervisningsplanen og de emner, der dækkes på hvert skoleophold:
1. Uddannelsesordningen (UVM.dk eller UddannelsesGuiden.dk)
Hver erhvervsuddannelse har en uddannelsesordning, som fastsætter de overordnede rammer for uddannelsen, herunder indholdet af skoleopholdene. Disse ordninger udarbejdes af Undervisningsministeriet i samarbejde med de faglige udvalg.
Du kan finde uddannelsesordningen på UddannelsesGuiden.dk ved at søge efter din lærlinges specifikke uddannelse. Her vil der være en detaljeret beskrivelse af uddannelsesforløbet, herunder hvad der undervises i på både grundforløbet og hovedforløbet.
Alternativt kan du besøge UVM.dk (Undervisningsministeriets hjemmeside) og finde uddannelsesordningerne under erhvervsuddannelserne.
2. Skolens undervisningsplan
Den erhvervsskole, hvor din lærling går, har en mere specifik undervisningsplan, der beskriver, hvad der undervises i på hvert skoleophold. Planen vil ofte være opdelt efter fag, emner og læringsmål for de forskellige skoleperioder. Du kan typisk finde undervisningsplanen ved at:
Gå ind på skolens hjemmeside og søge efter undervisningsplaner under den specifikke uddannelse.
Kontakte skolens administration eller lærlingens uddannelsesansvarlige og bede om at få indsigt i undervisningsplanen.
3. Praktikportalen eller Elevplan
Mange skoler og brancher bruger digitale platforme som Praktikportalen eller Elevplan til at organisere og informere om uddannelsesforløb. På disse platforme kan både lærlinge og arbejdsgivere følge med i:
Hvilke fag og emner der undervises i på de enkelte skoleophold.
Planlagte skoleperioder og eventuelle eksaminer.
Du kan som arbejdsgiver muligvis få adgang til denne platform ved at kontakte skolen og få en brugerprofil.
4. Kontakt til skolens vejleder eller lærlingens kontaktlærer
Du kan også få information om undervisningen ved at tage direkte kontakt til skolens vejleder eller lærlingens kontaktlærer. De kan give dig indsigt i, hvad der undervises i på de forskellige skoleophold og besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have.
5. Den lokale uddannelsesplan (LUP)
Nogle erhvervsskoler udarbejder en lokal uddannelsesplan for hvert enkelt hold eller lærling. Denne plan tilpasses lokalt og indeholder ofte detaljer om de konkrete læringsmål, opgaver og projekter, som lærlingen vil arbejde med under skoleopholdene.
Ved at bruge disse kilder kan du få et detaljeret indblik i, hvad der bliver undervist i på de enkelte skoleophold, så du bedre kan støtte din lærling og planlægge praktikforløbet.
Ja, din lærling er forsikret, hvis der sker en arbejdsskade, mens de er på skoleophold. Reglerne for forsikring af lærlinge under skoleophold er som følger:
1. Arbejdsskadeforsikring under skoleophold
Når lærlingen er på skoleophold som en del af deres erhvervsuddannelse, er de dækket af statens arbejdsskadeforsikring. Dette betyder, at hvis lærlingen kommer til skade på skolen eller under aktiviteter relateret til skoleopholdet, er de dækket på samme måde som under almindelig praktik.
Denne forsikring dækker også lærlingen i tilfælde af ulykker, der sker på vej til og fra skolen.
2. Ansvar for forsikring
Når lærlingen er på skolen: Skolen har ansvaret for at sikre, at lærlingen er dækket af arbejdsskadeforsikringen, når de er på skoleophold. Det vil sige, at skolen bærer forsikringsansvaret for eventuelle skader, der sker i denne periode.
Når lærlingen er i praktik: Når lærlingen arbejder i virksomheden under praktik, er det din virksomheds ansvar at have en gyldig arbejdsskadeforsikring, der dækker lærlingen.
3. Skader under rejser, ekskursioner eller studieture
Hvis lærlingen deltager i skoleaktiviteter uden for skolens normale faciliteter, fx på ekskursioner eller studieture, er de også dækket af statens arbejdsskadeforsikring, så længe aktiviteten er en officiel del af skoleopholdet.
4. Anmeldelse af arbejdsskader
Hvis en lærling kommer ud for en arbejdsskade under skoleopholdet, skal skolen sørge for at anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), ligesom du ville gøre det, hvis skaden skete i virksomheden under praktik.
5. Personlige ejendele og uheld
Vær opmærksom på, at arbejdsskadeforsikringen typisk kun dækker skader på personer, ikke personlige ejendele, som fx mobiltelefoner eller cykler, der kan blive beskadiget undervejs til skolen.
Hvis du er i tvivl om lærlingens forsikringsdækning under skoleophold, kan du altid kontakte skolen eller dit forsikringsselskab for yderligere information.
Efter skoleophold:
Befordringsgodtgørelsen til din lærling afhænger af, hvor langt lærlingen har til skole, og om distancen opfylder kravene for at få godtgørelse. Her er, hvordan befordringsgodtgørelse til lærlinge normalt fungerer:
1. Hvem har ret til befordringsgodtgørelse?
Lærlingen har ret til befordringsgodtgørelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Afstanden mellem lærlingens bopæl og skolen skal være mindst 20 km hver vej (40 km tur/retur).
Lærlingen skal deltage i undervisning på en skole, der er en del af erhvervsuddannelsen, dvs. i forbindelse med både grundforløb og hovedforløb.
2. Godtgørelse for transport mellem bopæl og skole
Hvis lærlingen har mere end 20 km hver vej mellem sin bopæl og skolen, har de ret til en befordringsgodtgørelse på 1,10 kr. pr. km (sats pr. 2024).
Hvis afstanden mellem lærlingens bopæl og skole overstiger 20 km, beregnes godtgørelsen fra 0 km, ikke kun for de kilometer over 20 km.
3. Hvordan beregnes befordringsgodtgørelse?
Befordringsgodtgørelsen beregnes som summen af kilometer frem og tilbage (tur/retur) pr. skoledag. Du betaler lærlingen 1,10 kr. pr. km for de samlede kørte kilometer, hvis afstanden er mere end 20 km hver vej.
Hvis lærlingen fx har 30 km til skole, vil den daglige befordringsgodtgørelse være:30 km * 2 (tur/retur) * 1,10 kr. = 66 kr. pr. dag.
4. Offentlig transport
Hvis lærlingen benytter offentlig transport, kan de i stedet for kilometerbaseret godtgørelse få refunderet deres faktiske transportudgifter, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter for offentlig transport.
5. Ansøgning og udbetaling
Lærlingen skal normalt ansøge om befordringsgodtgørelse via skolen. Du kan også aftale med lærlingen, hvordan transportgodtgørelsen håndteres, hvis det er virksomhedens ansvar at udbetale det direkte.
Skolen udbetaler godtgørelsen til lærlingen, og som arbejdsgiver bliver du ikke direkte involveret i godtgørelsen, medmindre I har en særlig aftale om transport mellem bopæl og praktiksted.
6. Indkvartering
Hvis lærlingen bor meget langt fra skolen, kan det være, at de også er berettiget til indkvartering under skoleopholdet. Det vil normalt blive arrangeret og dækket af skolen eller kommunen, hvis afstandene gør det nødvendigt.
For specifikke spørgsmål eller for at sikre, at godtgørelsen bliver korrekt udbetalt, kan du kontakte lærlingens erhvervsskole, da de typisk står for at administrere godtgørelsen.
Hvis du som arbejdsgiver udbetaler befordringsgodtgørelse til din lærling, kan du få refunderet denne udgift fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Her er trinene for, hvordan du gør det:
1. Lærlingens berettigelse til befordringsgodtgørelse
Først skal lærlingen opfylde de nødvendige betingelser for befordringsgodtgørelse:
Lærlingen skal have mindst 20 km mellem bopæl og skole hver vej (40 km tur/retur).
Godtgørelse ydes som nævnt tidligere med 1,10 kr. pr. kilometer (2024-sats) for den samlede kørte afstand tur/retur.
2. Udbetaling fra dig til lærlingen
Som arbejdsgiver kan du vælge at udbetale godtgørelsen direkte til lærlingen, baseret på de kilometer, de har kørt mellem bopæl og skole under skoleopholdet. Alternativt kan skolen tage sig af udbetalingen, og så behøver du ikke involvere dig i dette.
3. Ansøgning om refusion fra AUB
Når du har udbetalt befordringsgodtgørelse til din lærling, kan du søge om refusion fra AUB. Følg disse trin for at få godtgørelsen refunderet:
Log ind på AUB’s hjemmeside (via virk.dk eller borger.dk) med din virksomheds NemID/MitID.
Under AUB kan du finde formularen eller det digitale system til at ansøge om refusion af udgifter til befordringsgodtgørelse for dine lærlinge.
Indtast oplysninger om lærlingen, inklusiv skoleopholdets varighed, og hvor mange kilometer lærlingen har kørt mellem bopæl og skole.
Indsend ansøgningen via det digitale system.
4. Dokumentation
Sørg for at gemme dokumentation for:
Hvor meget du har udbetalt i befordringsgodtgørelse til lærlingen.
Lærlingens deltagelse i skoleophold (dette kan skolen dokumentere).
Eventuelle bilag for lærlingens rejseudgifter, hvis du har refunderet faktiske udgifter til offentlig transport.
AUB kræver typisk, at du kan dokumentere de kilometer, der er kørt, og den godtgørelse, du har udbetalt.
5. Tidsfrister
Husk at søge om refusionen inden for de tidsfrister, som AUB fastsætter. Disse kan variere, men det er vigtigt at søge hurtigt efter skoleopholdets afslutning, så du ikke går glip af godtgørelsen.
6. Indkvarteringstilskud
Hvis lærlingen har været indkvarteret i forbindelse med skoleopholdet på grund af lang afstand, kan du også ansøge om refusion af indkvarteringsudgifterne gennem AUB.
Yderligere information:
Du kan finde flere detaljer og ansøgningsprocesser på AUB’s officielle hjemmeside, eller du kan kontakte dem direkte for vejledning.
Dette system gør det muligt for arbejdsgivere at få refunderet udgifter til transport for lærlinge, så længe reglerne overholdes, og ansøgningen indsendes korrekt.
For at få lønrefusion for en lærling, som er under uddannelse, kan du som arbejdsgiver søge om refusion gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). AUB refunderer en del af den løn, du betaler til lærlingen, når de er på skoleophold. Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du søger lønrefusion:
1. Tjek lærlingens uddannelsesaftale
For at få lønrefusion skal lærlingen have en gyldig uddannelsesaftale med din virksomhed. Erhvervsskolen, som lærlingen er tilknyttet, registrerer automatisk skoleopholdene.
2. Sørg for adgang til Virk.dk
Som arbejdsgiver skal du bruge Virk.dk til at søge lønrefusion. Sørg for, at din virksomhed har NemID/MitID Erhverv, så du kan logge ind på Virk.dk.
3. Ansøg om lønrefusion via AUB
Gå ind på Virk.dk og søg efter “Lønrefusion og tilskud til elevpladser”.
Log ind med din virksomheds NemID/MitID Erhverv.
AUB har automatisk adgang til oplysninger fra skolen om lærlingens skoleophold, så du skal kun bekræfte perioderne og indtaste oplysninger om lønnen.
Når du søger om lønrefusion, vil du typisk blive bedt om at:
Indtaste lærlingens CPR-nummer.
Bekræfte eller rette oplysninger om skoleophold.
Indtaste oplysninger om den løn, du har betalt til lærlingen under skoleopholdet.
4. Udbetaling af refusion
Når din ansøgning er godkendt, udbetales refusionen direkte til din virksomhed. Beløbet afhænger af lærlingens løn og de gældende refusionssatser.
5. Husk fristen
Du skal søge om lønrefusion senest tre måneder efter, at lærlingen har afsluttet det pågældende skoleophold.
6. Tjek satser og yderligere refusioner
AUB refunderer et fast beløb pr. uge eller dag, hvor lærlingen er på skoleophold. Tjek de aktuelle satser på AUB’s hjemmeside for at få en idé om, hvor meget du kan få refunderet.
Ved behov kan der også søges om andre former for tilskud eller godtgørelser, fx VEU-godtgørelse ved voksen- og efteruddannelse.
Med denne proces kan du sikre, at virksomheden får en del af lønudgifterne dækket, mens lærlingen er på skoleophold.
uddata+om arbejdsgiver kan du normalt få adgang til din lærlinges karakterer fra skoleopholdet gennem flere forskellige måder, afhængigt af hvordan samarbejdet er struktureret mellem skolen og virksomheden.
Her er nogle måder, hvorpå du kan få adgang til karaktererne:
1. Kontakt erhvervsskolen direkte
Den mest direkte metode er at kontakte erhvervsskolen, hvor lærlingen har været på skoleophold. Du kan:
Ringe eller skrive til skolens administration eller studievejleder.
De fleste erhvervsskoler vil kræve skriftligt samtykke fra lærlingen, før de udleverer karakterer til en arbejdsgiver.
2. Aftal med lærlingen
Du kan også spørge lærlingen selv om at få adgang til deres karakterer. Lærlingen kan logge ind på den digitale platform, som skolen bruger til at formidle karakterer, og dele dem med dig.
3. Uddata+ (digital platform)
Mange erhvervsskoler bruger platformen Uddata+, hvor lærlinge og arbejdsgivere kan følge med i både læring og karakterer. Hvis din virksomhed er oprettet på Elevplan, kan du se karakterer og evalueringer der. For at gøre dette:
Log ind på Uddata+ (du skal have en konto som virksomhed).
Søg efter din lærling og se de opdaterede oplysninger om deres skoleforløb og karakterer.
Hvis du ikke har adgang, kan du bede skolen om hjælp til at oprette en konto.
4. Svendeprøvekarakterer
Når lærlingen afslutter mureruddannelsen med en svendeprøve, vil karakteren fra svendeprøven blive meddelt både lærlingen og ofte også virksomheden, da det er en vigtig del af afslutningen på uddannelsen.
Sørg for at få lærlingens samtykke eller få oprettet adgang via skolen for at sikre, at du kan se de relevante karakterer på en lovlig og ordentlig måde.
Ja, du har ret til at sige nej til at forlænge aftalen med din lærling, hvis der ikke er juridiske eller kontraktmæssige forpligtelser, der kræver en forlængelse. Aftalen mellem en mester og en lærling er typisk baseret på en kontrakt, der fastlægger varigheden af lærlingeuddannelsen. Når kontraktens periode udløber, er du ikke forpligtet til at forlænge den, medmindre der er særlige betingelser, der kræver det (fx hvis der har været sygefravær eller barsel, som kan give lærlingen krav på forlængelse).
Det er dog vigtigt at være opmærksom på at overholde gældende lovgivning, herunder reglerne i lærlingens kontrakt, og eventuelle overenskomster, der måtte gælde for din branche.
Hvis du beslutter dig for ikke at forlænge aftalen, bør du informere lærlingen skriftligt og i god tid før aftalens udløb. Dette er god praksis og sikrer en ordentlig afslutning på samarbejdet.
At ophæve en lærlingekontrakt kræver en særlig fremgangsmåde, da der er juridiske rammer, der beskytter både lærlingen og virksomheden i et lærlingeforhold. Ophævelse af en lærlingekontrakt kan normalt kun ske i bestemte situationer og kræver, at bestemte procedurer følges.
1. Frivillig aftale om ophævelse
Den mest ukomplicerede måde at ophæve en lærlingekontrakt på er, hvis begge parter (dig som mester og lærlingen) er enige om at ophæve kontrakten. I så fald kan I indgå en gensidig aftale om ophævelse.
Ophævelsen skal som regel ske skriftligt, og I skal indsende en fælles ophævelseserklæring til den relevante erhvervsskole, der står for lærlingens uddannelse.
2. Ophævelse uden gensidig aftale
Hvis du ønsker at ophæve lærlingekontrakten uden samtykke fra lærlingen, kan det kun ske under særlige omstændigheder:
A. Inden prøvetidens udløb
Hvis lærlingen stadig er i prøvetiden (typisk de første 3 måneder af uddannelsesforholdet), kan kontrakten normalt opsiges uden begrundelse og uden yderligere konsekvenser. Det skal dog ske skriftligt.
B. Efter prøvetidens udløb
Hvis prøvetiden er overstået, kan du kun ophæve kontrakten, hvis der foreligger en væsentlig misligholdelse fra lærlingens side. Eksempler på misligholdelse kan være:
Grov misligholdelse af arbejdsopgaver eller opførsel, fx gentagne udeblivelser fra arbejde eller alvorlige samarbejdsproblemer.
Lovovertrædelser eller grov uansvarlighed i forhold til arbejdspladsens regler.
I sådanne tilfælde skal lærlingen advares skriftligt, inden kontrakten kan ophæves. Hvis der efter advarslen fortsat ikke sker en forbedring, kan du ophæve kontrakten, men du skal dokumentere, at advarslen er blevet givet.
3. Hvordan gør du i praksis?
Skriftlig advarsel: Første skridt er at give lærlingen en skriftlig advarsel, hvor du tydeligt beskriver, hvad problemet er, og hvad der skal ændres. Det giver lærlingen mulighed for at rette op på problemet.
Skriftlig ophævelse: Hvis lærlingen ikke retter sig efter advarslen, kan du ophæve kontrakten skriftligt og forklare de grunde, der ligger til grund for ophævelsen. Det er vigtigt at gemme kopier af al korrespondance og dokumentation.
Indsend ophævelsen: Du skal informere den relevante erhvervsskole om ophævelsen af kontrakten. De skal have besked for at kunne behandle det juridisk korrekt og eventuelt vejlede lærlingen om andre muligheder.
4. Husk dialog og rådgivning
Ophævelse af en lærlingekontrakt kan være en følsom proces, og det er vigtigt at følge loven nøje. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe det an, kan det være en god idé at søge rådgivning hos en advokat eller din arbejdsgiverorganisation, hvis du er medlem. Det sikrer, at ophævelsen sker på korrekt vis.
Vær også opmærksom på, at lærlingen har mulighed for at indbringe en uenighed om ophævelsen for Tvistighedsnævnet, hvis lærlingen mener, at opsigelsen er uberettiget.
Når din lærling dumper et skoleophold, er den mest almindelige løsning at tilbyde lærlingen mulighed for at tage en reeksamen. Hvis der er gentagne problemer, kan lærlingen få en forlænget læretid eller i sidste ende få ophævet sin kontrakt, hvis ingen fremskridt ses.
Kun for mureruddannelsen:
Regelmæssige logbogssamtaler er vigtige for at følge lærlingens faglige og personlige udvikling.
Samtalerne tager udgangspunkt i logbogen, hvor lærlingens opgaver og kompetencer dokumenteres.
Under samtalerne gives der konstruktiv feedback, og nye mål sættes.
Samtalerne kan også inddrage evaluering af skoleophold og sikre, at læring fra skolen bliver integreret i det daglige arbejde.
Logbogssamtaler er en effektiv måde at sikre, at både mester og lærling har et fælles overblik over udviklingen og eventuelle udfordringer i lærlingeforløbet.
Værktøjskassen i mureruddannelsen omfatter både det fysiske værktøj, som lærlingen skal mestre, samt de faglige og tekniske færdigheder, som opbygges gennem uddannelsen. Dette inkluderer alt fra brugen af murerske og vaterpas til mere komplekse byggekompetencer som tegningsforståelse, materialekendskab og digital byggemåling.
Lærlingens eget værktøj: Lærlingen forventes dog at skaffe sit eget personlige basisværktøj, som bruges både på skolen og i praktikken. Dette kan inkludere:
Murerske.
Fugejern.
Vaterpas.
Murehammer.
Murersnor og loddesnor.
Lærlingen vil i de fleste tilfælde blive bedt om at anskaffe sig disse basale værktøjer allerede tidligt i uddannelsen, da de vil bruge det både på skolen og i praktikforløbet hos mester. Nogle skoler giver lærlingen en værktøjsliste, som de kan købe fra, enten gennem skolen eller hos lokale værktøjsforhandlere.
Arbejdsgiverens rolle:
I nogle tilfælde kan mester (din arbejdsgiver) også være med til at udstyre lærlingen med nødvendigt værktøj, især når det drejer sig om værktøj, der primært skal bruges under praktikken på byggepladsen.
Det er en god idé for lærlingen at få afklaret, hvilke værktøjer de skal anskaffe, og hvilke skolen stiller til rådighed, når de starter på mureruddannelsen.
Praxisonline er en digital læringsplatform, der bruges på mureruddannelsen til at give lærlinge adgang til relevante fagbøger, e-læringsmoduler, videoer og interaktive opgaver. Platformen understøtter både den teoretiske og praktiske læring, og gør det muligt for lærlinge at studere i eget tempo, både på skolen og i praktik. Dette betaler mester for.
Moodle er en vigtig digital læringsplatform i mureruddannelsen, som gør det nemt at få adgang til undervisningsmaterialer, aflevere opgaver, kommunikere med undervisere og følge med i ens egen faglige udvikling. Platformen understøtter både teoretisk og praktisk læring og giver fleksibilitet i forhold til at kunne lære i eget tempo og tilgå materialer online.
Svendeprøven i mureruddannelsen markerer afslutningen på uddannelsen og består af både en teoretisk og en praktisk del, hvor lærlingen skal demonstrere de færdigheder og den viden, de har opnået gennem uddannelsesforløbet. Svendeprøven vurderes af en censor og en faglærer, og det er her, lærlingen viser, at de er klar til at arbejde som faglært murer.
Bedømmelse og krav:
Svendeprøven bedømmes på flere kriterier:
Kvalitet og præcision i udførelsen af arbejdet, fx hvordan murværket er opbygget, og hvor jævnt og præcist arbejdet er udført.
Tidsstyring: Det er vigtigt at kunne udføre opgaverne inden for den fastsatte tid. Lærlingen skal vise, at de kan arbejde effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Teknisk viden og forståelse: Lærlingen skal demonstrere en god forståelse af materialer, værktøjer og teknikker, samt kunne følge de tekniske tegninger korrekt.
Forberedelse til svendeprøven:
For at forberede sig til svendeprøven bør lærlingen:
Øve praktiske færdigheder løbende under skoleophold og i praktikperioden.
Studere teoretiske emner inden for materialelære, byggeteknik, tegning og sikkerhed.
Søge hjælp fra mester: Under praktikken kan lærlingen få råd og vejledning fra sin mester, som ofte selv har erfaring med svendeprøven.
Svendeprøven er en vigtig milepæl, som viser, at lærlingen har opnået de nødvendige kvalifikationer for at blive faglært murer.
Arbejdstøj er en vigtig del af mureruddannelsen, da det beskytter lærlingen mod skader og uheld i forbindelse med det fysiske arbejde. Sikkerhedssko, slidstærke bukser og arbejdshandsker er standardudstyr, og mange steder kræves der også ekstra sikkerhedsudstyr afhængigt af opgaven. Lærlingen bør forberede sig på at skulle anskaffe eget arbejdstøj til både skoleophold og praktik, medmindre andet er aftalt med skolen eller praktikstedet.
I mureruddannelsen refererer “telefonbogen” typisk til en liste over kontakter eller ressourcer, som er relevante for lærlinge, mestre, undervisere og andre aktører, der er en del af uddannelsen. Denne telefonbog kan indeholde oplysninger om vigtige kontakter i relation til uddannelsen, fx skolens administration, faglærere, praktikansvarlige og samarbejdspartnere. Telefonbogen kan også indeholde links eller referencer til nyttige digitale ressourcer som faglige vejledninger eller supporttjenester.
En sådan telefonbog er en praktisk ressource, der gør det lettere for murerlærlinge at navigere i uddannelsens forskellige krav og finde den nødvendige støtte i både praktik og skoleforløb. Den er også nyttig for at skabe kontakt til relevante personer og organisationer i uddannelsessystemet.